Hvordan kan billeder manipulere og forføre? Det er fokus i denne workshop. 
Vi skal kigge på politisk kunst, valgplakater og propaganda. 
I billedkunst arbejder vi både praktisk og teoretisk, så udover at analysere og diskutere, skal I skal også arbejde praktisk med at lave jeres egen manipulerende portrætter.

Musik skaber tit en bestemt stemning – den kan fx være fredfyldt, romantisk eller voldsom. Vi hører forskellige musiknumre og diskuterer, hvilken stemning de skaber og hvordan. Hvilken historie eller hvilket drama gemmer sangen på? Senere vil vi med teknikker fra musik og dramafaget selv iscenesætte et musiknummer. Det kan være et nummer, I selv spiller, eller et vi streamer. Det kan vi aftale på forhånd i samarbejde med drama.

Denne workshop sigter mod at fremme elevernes skrivelyst og udvikle deres sproglige bevidsthed.

Eleverne præsenteres for musikere, der tolker litteratur, og de læser, lytter og analyserer efterfølgende eksempler herpå. I workshoppen indgår også et kreativt skriftlighedsaspekt, idet eleverne vælger et stykke musik, som de godt kan lide – og som de så rent skriftligt skal prøve at indfange stemningen i. I samarbejde med dansk.

Lav jeres eget hit! Hvad skal der til for at lave en god og fængende sang? Vi kigger på tekst og musik som i fællesskab skaber en ørehænger i et eller andet format.

Lyd/rytmer/musik kan bygges op på mange måder! Det behøver ikke være med masser af grej og instrumenter – man kan rimelig enkelt danne sit eget lydunivers.

Hvilken betydning har lydsporet i forhold til en billedsekvens? Hvordan påvirkes vi alle med musik i hverdagens almindelige situationer?

I workshoppen vil vi undersøge alt det, vi siger ’mellem linjerne’. Vi vil læse litterære tekster – f.eks. Helle Helles novelle Søndag 15:10 – og diskutere, hvad personerne prøver at sige, og hvordan de har det. Vi vil desuden gennem forskellige dramaøvelser afprøve, hvordan kropssprog og tonefald påvirker kommunikationen og vores møde med andre mennesker. I samarbejde med dansk.

Hvordan iscenesætter man en scene fra et manuskript? Svaret er: På mange forskellige måder! Hvordan vil I gøre det?

I inddeles i grupper, hvor nogle er skuespillere foran kameraet, andre er instruktør, fotograf, lydmester og andre vigtige funktioner bag kameraet og nogle klipper optagelserne sammen. Alle er uundværlige funktioner for at få overført ordene i manuskriptet til en god film!

Note: Workshoppen foregår over 1 omgang, men færdiggøres af skoleeleverne hjemme på skolen. BG-lærere og elever kommer gerne forbi for at se med og kommentere resultatet.

Vi ser fantastiske scener fra gode film, og dykker ned i de elementer, der gør dem så gode. Vi har et par scener med, som vi elsker – og I har mulighed for at foreslår scener fra film, som har gjort indtryk på jer. Sammen aflurer vi filmskabernes tricks og ideer.

Alle dyr trækker vejret, men hvorfor egentlig? Hvordan transporterer vi ilt rundt i kroppen, og hvad skal den bruges til? Hvad har ilt med stofskifte at gøre? Vi undersøger, hvor stort et stofskifte melorme har.Hvem har egentlig det største stofskifte i forhold til kropsvægt, en melorm eller et menneske?

Vi undersøger desuden om fysisk aktivitet har betydning for stofskiftets størrelse.

Workshoppen vil være en blanding af praktiske forsøg og små teoretiske oplæg.

En af definitionerne på liv er, at det skal kunne reproducere sig. Det kræver en overdragelse af arvemateriale fra celle til celle. I denne workshop undersøger vi, hvad et gen egentlig er. Vi snakker om, hvordan gener nedarves fra generation til generation og om, hvad sandsynligheden er for at få samme øjenfarve som sine søskende. 

Workshoppen vil være en blanding af teoretiske oplæg, små opgaver om nedarvning og stamtræer og øvelser, hvor vi tester fænotyper, der skyldes enkeltgensmutationer, på eleverne.

Når en retskemiker er med til at afdække et gerningssted, skal man have håndgribelige beviser og kunne anvende den naturvidenskabelige metode til at påvise indholdsstoffer i fx narkotika, krudt og blod. Simple identifikationsforsøg i laboratoriet kan være med til at afsløre en forbryder. Den fornødne kemiske teori gennemgås, der laves forsøg og der bliver perspektiveret til den virkelige verden.

Hvad får ting til at smage sødt? I vores samfund findes en øget brug af sødemidler, som ikke er sukker. Bare gå ned i supermarkedet og se, hvor mange "light-" og "zero-" produkter, der står på hylderne. I denne workshop vil I undersøge smagen af sukker og sødemidler vha. organoleptiske undersøgelser. I vil lære om stoffernes kemiske opbygning og om, hvad der sker i vores krop, når vi smager noget sødt.

At kunne tåle mælk er ikke noget alle kan. I Danmark kan størstedelen af befolkningen tåle mælk, men i andre dele af verden forholder det sig ikke på samme måde. At kunne tåle mælkeprodukter skyldes nemlig en mutation i et gen, og denne mutation er ikke alle så heldige at have.
I dette forløb bliver I præsenteret for genetikken bag lactoseintolerance, og I skal selv finde ud af, hvor I verden lactoseintolerance er dominerende. Desuden skal I i laboratoriet, hvor vi skal undersøge lactaseenzymet. Vi skal smage almindelig og lactosefri mælk – mon I kan smage forskel?

Alle akustiske musikinstrumenter (klaverer, guitarer, celloer, fløjter, saxofoner, mm.) frembringer lyden ved hjælp af stående svingninger. Det er et fysisk fænomen vi undersøger i fysik på gymnasiet, og som vi også vil arbejde med i denne workshop. Vi kommer også til at se på decideret dårlige resonansvingninger, fx i forbindelse med jordskælv og andre katastrofer.

Lyden fra et musikinstrument er karakteriseret ved tonehøjde og klang: vi kan nemt høre forskel på en blokfløjte og en saxofon, der spiller den samme tone. 

I denne workshop opmåler og analyserer vi hvilke overtoner, der er i en tone fra et instrument eller en sangstemme. Det kaldes Fourier-analyse på matematisk. Dernæst opbygger vi grafen for lydsvingningen ved hjælp adskillige sinusfunktioner, der lægges oven i hinanden. Det er det, der foregår i en synthesizer. Samarbejde med musik og matematik.

På Birkerød Gymnasium arbejder vi med robotter både i matematikundervisningen og i fysikundervisningen. I denne workshop kommer I til at køre rundt med vores hjul-robotter og danse med vores danserobotter. De er lette at programmere, også selvom der hurtigt kommer matematik ind i billedet.

I udskolingen lærer I om lineære funktioner y=ax+b og deres grafer. I denne workshop viser vi dig, hvordan du kan anvende din viden til at bestemme optimale løsninger på hverdagens udfordringer. Har du f.eks. overvejet, hvor stor en del af din families budget, som går til mad - og har du tænkt over, om det kan gøres billigere? Den type af matematik du lærer om i workshoppen kaldes ”Lineær programmering”.  Emnet blev grundlagt i 1930’erne i Sovjetunion til styring af industriproduktion, og senere genopfundet og videreudviklet af det amerikanske luftvåben under 2.verdenskrig.  I dag anvendes det til alt fra kabling af havvindmøller til skemalægning på skoler.  Opfindelsen af Lineær Programmering er så betydningsfuld, at tre af grundlæggerne blev belønnet med Nobelprisen i økonomi i 1975.

Fag: Matematik og Samfundsfag
Varighed 2x95 minutter.
Workshoppen er delt mellem fagene matematik og samfundsfag. I matematik får deltagerne en forståelse af beregningsmetoden bag ”Gini-koefficienten”, og i samfundsfag diskuteres konsekvenserne af ulighed.

I matematik arbejder vi os frem til Gini koefficienten ved at opstille og afbilde sumkurver.  Det er ikke en forudsætning at I har arbejdet med sumkurver, men det er selvfølgelig en fordel, hvis man har set det før.  Beregningerne køres på forprogrammerede Excel-ark.  I skal derfor medbringe en computer med Excel

I samfundsfag ser vi på forskellige former for ulighed i det danske samfund og zoomer ind på indkomstulighed. Vi bruger beregningerne fra matematiktimen til at se på, hvordan Gini-koefficienten har udviklet sig over tid og er forskellig i landene omkring os. Vi ser også på de ideologier og velfærdsmodeller, der er knyttet til forskellig grad af ulighed.

I denne workshop vil vi undersøge den nyere danske lyrik, idet vi vil fokusere på to tendenser i den nyere danske poesi – nemlig den såkaldte pop-poesi og nyere dansk lyrik, der tager mere politiske emner op. Således præsenteres eleverne for tekster af to yngre danske digtere – nemlig Caspar Eric og Victor Boy Lindholm – og gennem analysen af digtene åbnes elevernes øjne for, hvordan lyrikgenren både kan indkapsle nogle almenmenneskelige følelser som ensomhed og usikkerhed, men også formidle et mere politisk budskab om, hvordan vi bør handle og agere i verden.

Workshoppen tager udgangspunkt i den nuværende debat om sexisme, som tv-værten Sofie Linde har igangsat. I workshoppen undersøger vi, hvordan man på forskellige måder – og ud fra forskellige positioner – kan italesætte og problematisere forholdet mellem køn. Vi vil primært undersøge forskellige medietekster – f.eks. reklamer og kampagner – men vi vil også have et sprogligt fokus og generelt bringe retoriske og medieteoretiske begreber i spil. Fx samarbejde med samfundsfag.

Vi aflurer medierne deres tricks i kampagner og reklamer. I skal være kritiske og pille tingene fra hinanden, og I skal være kreative og bygge jeres eget op. Vi analyserer forskellige medieprodukter med fagets redskaber, og så skal I selv i sving med at lave jeres eget mini-projekt.

I har set dem shine i Glee og High School Musical, men hvordan er det i virkeligheden? Vi dykker ned i det amerikanske high school fænomen og ser på fordomme, myter og så den virkelighed, som gemmer sig bag.

Pas de pauvreté / afskaf fattigdom er det første af FN’s i alt 17 verdensmål. Hvordan kan man arbejde med FN’s 17 verdensmål på et sprog, man stadig er ny i?

I franskworkshoppen kan alle være med; både jer, der allerede har fransk i grundskolen, men også jer, der er nybegyndere og måske kunne finde på at vælge fransk som et begyndersprog i gymnasiet.

Les Objectifs du Développement Durable (de 17 verdensmål) er omdrejningspunktet for franskworkshoppen. Vi skal opbygge et ordforråd og tilegne os ny viden gennem små samtaleøvelser, vendekort, læsning, film, spil og leg.

Vi diskuterer med brug af gode og brugbare ”Redewendungen” aktuelle emner i Tyskland, fx vaccinedebatten, Klimaaktivisme og sociale medier. Samtidig møder I nogle af vores internationale elever, der snakker flydende tysk og lærer at debattere, lige som man gør til vores store internationale MUN-konference, her bare på simpelt, brugbart tysk.

Lav i samarbejde med et par af vores gode tyskelever en undersøgelse af fx genbrug eller klima på tysk, som så skal besvares af nogle af vores 1.g elever. Så kan I efterfølgende prøve at samarbejde med nogle af vores 1.g elever om disse emner og opleve, hvordan tyskundervisningen foregår og stemningen er på BG.

Forestil jer, at I skal på udveksling i Tyskland og skal lave en video, hvor I præsenterer det danske skolesystem. Hvorfor bruger man fx computere i de danske skoler og intrasystemer? Ved hjælp af nogle af vores IB-elever får I gode input til at snakke frit om jeres egen hverdag og jeres skoleliv, så I kan lave en god video til nogle tyske elever på jeres alder.

I skal åbne en café eller bare lære at bage tyske kager – Hauptsache, man backt auf deutsch. Vi arbejder med at bruge tysk, mens vi sætter et brand op, måske en strategi for markedsføring og konkret madlavning efter tyske opskrifter. Fx kan man lære at lave brezels, Sachertorte eller en god Wienerschnitzel.

Vi vil give dig en kreativ og legende indgang til spansk sprog og kultur via bl.a. quiz om de spansktalende landes kultur, geografi, mad, musik, bingo-spil med lette spanske ord og samtaleøvelser, hvor du kan fyre dine nylærte ord af sammen med dine kammerater. Elever fra 3 g spansk vil være hjælpelærere, så I vil kunne få hjælp i små grupper. De vil også gerne svare på alle de spørgsmål, I har med hensyn til spansk i gymnasiet.
Vi glæder os MUCHO til at møde jer!

De sociale medier – men forbinder eller adskiller de os? Aldrig har så mange unge haft så stort et netværk, men samtidig viser tallene, at unge er mere ensomme end tidligere.

Vi vil med interviews, statistik og teorier om det senmoderne samfund belyse disse tendenser.

Historien om Besættelsen af Danmark i 1940-45 er noget de fleste kender til. Ligesom i andre Europæiske lande produceres der i Danmark et utal af bøger, film og tv-serie om krigen, ofte med en særlig vinkel. I denne workshop sigter vi på at få øje på de forskellige fortællinger om Besættelsen, som findes, både dem som bliver fortalt og dem som ikke bliver fortalt. I historie arbejder vi aktivt med eksempler på historiebrug og kildekritik, og forløbet har til formål at få eleverne til at forholde sig til disse to discipliner i et felt de allerede kender. Evt. i samarbejde med dansk.

I forbindelse med COVID-19 oplevede man nedlukningen af samfundet som noget gennemgribende og skræmmende. Ja måske som historisk? Denne workshop sigter efter at give overblik og drage paralleller med andre pandemier i historien, og så den sygdom eleverne lærte at kende så godt i dagspressen og på internettet. For hvad er egentligt op og ned når det kommer til sygdomme og samfundet? Hvordan har man tidligere reageret på pandemier, og har vi været i stand til at bruge den erfaring i kampen mod Corona? Evt. i samarbejde med biologi.

For en generation siden var krig lig med død og ødelæggelse, og alt for alvorligt til at overlade underholdningsbranchen. I dag er billedet et andet. Særligt computerspilsindustrien tjener hvert år milliarder af dollars på at producere spil, som tager udgangspunkt i krige og konflikter i menneskets historie. Denne workshop tager eleverne med ind bag underholdningsværdien i film og spil for at se på hvilke mekanikker, der er i spil når vi leger med historien. Hvis historier er det der bliver fortalt, og hvem har retten til at fortælle den? Det og meget mere er noget vi skal arbejde med i workshoppen, hvor eleverne vil kunne se deres eget forbrug af underholdning i historiens spejl. Evt. i samarbejde med mediefag.

Med udgangspunkt i det athenske demokrati diskuterer vi demokratiet som styreform. Hvad er det gode ved demokratiet og er det altid en god styreform? Findes der alternativer til demokratiet?

Ytrings- eller talefriheden er en hjørnesten i demokratiet og workshoppen introducerer kort til den klassiske retorik og argumentation – herunder appelformer og udvalgte stilistiske figurer.

Vi laver en ”folkeforsamling”, hvor eleverne er borgere, som skal tale for deres sag på tid og eventuelt med nogle benspænd. Hvem vinder mon? – den der har ret, den der er bedst til at tale, den der er smukkest eller den der er rigest?

Med udgangspunkt i dagsaktuelle sager tager vi temperaturen på, hvordan demokratiet har det i dag…

Med udgangspunkt i den antikke kropskultur, arbejder vi med temaet i tekst og billeder. Vi forsøger at belyse udviklingen over tid og sammenhængen med antikken i den måde som kropskulturen kommer til udtryk i moderne medier og kultur.

Herunder antik italesættelse af idealerne, samt skulpturanalyse som baggrund for en analyse af nutidig selviscenesættelse på nettet, samt kropsidealer i kunst og reklamer mm.

Workshoppen kunne kombineres med udvalgte sociologiske teorier, der giver deres bud på, hvad det er der sker i forbindelse med identitetsdannelse i et senmoderne samfund.

Med udgangspunkt i det antikke verdensbillede, trækkes en tråd fra de antikke myters funktion som årsagsforklaringer og leveregler til livet i kosmos frem til moderne tiders brug af myten.

Hvilken funktion har myterne i dag? Hvor og hvordan opstår de? Hvem skaber dem?

Fag: Matematik og Samfundsfag
Varighed 2x95 minutter.
Workshoppen er delt mellem fagene matematik og samfundsfag. I matematik får deltagerne en forståelse af beregningsmetoden bag ”Gini-koefficienten”, og i samfundsfag diskuteres konsekvenserne af ulighed.

I matematik arbejder vi os frem til Gini koefficienten ved at opstille og afbilde sumkurver.  Det er ikke en forudsætning at I har arbejdet med sumkurver, men det er selvfølgelig en fordel, hvis man har set det før.  Beregningerne køres på forprogrammerede Excel-ark.  I skal derfor medbringe en computer med Excel

I samfundsfag ser vi på forskellige former for ulighed i det danske samfund og zoomer ind på indkomstulighed. Vi bruger beregningerne fra matematiktimen til at se på, hvordan Gini-koefficienten har udviklet sig over tid og er forskellig i landene omkring os. Vi ser også på de ideologier og velfærdsmodeller, der er knyttet til forskellig grad af ulighed.